I går stod den på Birthright, første spilgang i en nystartet kampagne. Og jeg kunne ikke stå for at gentage temaet i tilen, men mere om det senere. Som nævnt i går bruger vi verdenen sammen med D&D 3.5. Vi har snuset til 4. edition, men synes den virker for figurbaseret og string-of-encounters-orienteret. Pathfinder har jeg aldrig fået læst, men det jeg har hørt fra andre lyder ikke som lige det vi leder efter, så vi holder os til 3.5.
For dem som ikke ved det, er Birthright-verdenen kort fortalt en meget feudalt orienteret verden, hvor en række kulturer er spredt ud over et stort kontinent. Det handler blandt andet om at administrere len og pleje sin magtposition. Dem, der bestemmer, har generelt nogle arvelige blodevner, som de har arvet fordi deres forfædre var ved et stort slag i tidernes morgen, hvor alle landets racer (på nær halflings) kæmpede side om side med guderne i et stort slag. Nogle af guderne slog hinanden ihjel og gudeessens væltede ned over slagmarken og gav sjove evner til de kæmpende. Det binder godt sammen med det feudale tema, for blodevnerne nedarves ved forældrenes middelværdi. Ud over de sjove evner blev der ved slaget også åbnet en slags dør til en mystisk skyggeverden, som vores kære spilleder beskriver som the black lodge i Twin Peaks. Ud af skyggeverdenen kom så halflings, som er lidt mærkeligere end i andre fantasy-verdener. Mere om det senere.
Vores gruppe består af Morten Hougaard, som er spilleder, Morten Skaanild, Kristoffer Rudkjær og mig selv. Vi spiller nærmest en slags x-men i den forstand at vores karakterer er vokset op på et børnehjem i Anuire for børn med problematiske blodevner. Nu er de så blevet voksne og bliver sendt ud for at banke folk med blodevner, som har mistet kontrollen over dem eller på anden måde er problematiske. Det kan der nok snildt komme nogle fine moralske problemstillinger ud af hen ad vejen.
Opgaven i går var at fange en halfling. Han havde myrdet 8-9 mennesker på få dage, eller rettere sagt havde han fremmanet skygger og døde, som så havde dræbt alle de her mennesker. Han havde drevet en stakkels krovært vanvittig, og da vi endeligt fandt halvingen holdt han fest med to lystige venner: et reanimeret lig, der spillede violin, så han kunne danse med et ikke-animeret lig. Hyggelig fyr. Hans navn? “Shadows”.
2400 RPG 
Wow. Vild Halfling. Glæder mig til at høre mere om dem.
Er der normalt blodevner med i D&D 3.5?
Hvordan får det til at virke med resten af systemet?
Hvad med at droppe D&D helt og spille det i savage worlds (let, generisk, hurtigt, plup’ed og billigt system) og bruge deres superpowers supplement til blodevnerne + måske deres fantasy supplement til resten af verden?
Din er min pt. ynglingsjulekalender.
Den her og Nissebanden i Grønland, selvfølgelig.
Nej, der er ikke normalt blodevner i 3.5 men det er ikke fordi det domninerer hele systemet. Det er ikke så meget anderledes end at nogen racer har forskellige særevner, såsom bedre stats eller ‘spell like abilities’. Jeg kender ikke de andre spilleres blodevner, men min egen er en lille, spag sag, men vi kan jo få flere undervejs. Desuden har settingen spillet ind på vores valg af race/class. Vi har en halvelver, hvilket i sig selv er problematisk i den her mørke fantasy-verden, så det er grunden til at han er interneret. Og så har vi en sorcerer og en favored soul som begge er spontane casters, der svarer til hhv. wizard og cleric. I vores fortolkning kommer deres spontane evner (formentlig) fra deres blod, så man kan se hele classen som én stor blodevne. Og igen, fordi vi godt kan lide dysterhed og undertrykkelse, så har de lokale kirker slet ikke lyst til at der render en eller anden usanktioneret mirakelmager rundt og kan hele folk. Det er deres privilegium!
Yay! Sej kampagne og sej halfling. Halflings som skurke er ret tit et hit, synes jeg. En af mine all time favorit skurke i D&D var en morderisk barberblad-bevæbnet halfling ved navn Peck.
Og så er det fedt at i spiller “klassisk” systemspil – jeg håber at folk på fremtidige conner vil skele til, at man godt kan bygge bro mellem conscenarier og system-/kampagnespil. Interessen for et scenarie som Rorschach Redemption sidste Fastaval, viste at folk gerne vil systemer, også på kongresser.
Folk vil rigtig gerne spille systemer på Fastaval. Problemet er, at det kan være virkelig svært at få til at virke i praksis. I sig selv kan det være svært at få plads til alle terningslagene i en Fastaval-blok, hvis man også skal have tid til at spille rollespil. Hvis man giver karaktererne for mange fancy evner bliver det svært for spillerne at navigere i og lære de fede komboer at kende inden scenariet er slut. Selv hvis man skriver i foromtalen at der kræves systemkendskab dukker der folk op der ikke kan. Hvis man skalerer graden af systemspil kræver det stadig at de hold der sammensættes ender med at have en god balance.
Jeg ved at scenarieansvarlige i årevis har prioriteret at få systemscenarier på programmet, for folk vil virkeligt gerne spille dem.