4. dec: WFRP – 25 år, tre udgaver

Første gang jeg spillede rollespil var det Warhammer. Jeg havde spillet noget Warhammer Fantasy Battle, så da jeg fandt Warhammer Fantasy Roleplay på Ringsted Bibliotek engang i starten af 1995 var jeg solgt. Jeg forberedte et eventyr for mine klassekammerater. Noget med dværgetunneler og skaven. Jeg har stadig det terningsæt vi brugte til den spilgang. Jeg vil altid holde af WFRP.

Første udgave udkom i 1986, og det var den jeg spillede. Det mest karakteristiske i systemet er de såkaldte careers. Det er lidt som D&D’s classes, men bare utroligt meget mere levende, spilskabende og tåbelige. For hvor man i D&D spiller kriger, barbar eller troldmand, så spiller man i Warhammer hyrde, barber eller rottefænger. Systemet var desuden kendetegnet ved at være ekstremt dødbringende for karaktererne, med et critical hit system hvor lemmer fløj til alle sider. Til gengæld fik man så ekstra liv. Så var der omfattende systemer for sygdomme, afhængighed, sindssyge og bivirkningerne ved for meget nekromanti. Et af problemerne var at man havde alt, alt for mange stats. Der var et utal af mentale stats, som man aldrig rigtigt nåede at bruge til noget. Et andet var, at karakterer med høj toughness og en god rustning blev nærmest usårlige, uanset hvor mange fjender de mødte. Alt i alt var det tungt, men utroligt charmerende.

Nu spiller jeg så 2. udgave. Den udkom i 2005 og er basalt set bare en mere tight udgave af den første. Der er lidt færre careers, til gengæld er de mere afbalancerede. Færre forskellige stats, til gengæld er de relevante. Jeg er ikke nået til at læse om der er lige så mange regler for mærkelige ting som sygdomme, og vi har endnu ikke været udsat for et critical hit, men alt i alt er jeg ret begejstret. Det føles som om næsten hele charmen ved det gode gamle Warhammer er intakt, men i en noget mere strømlinet udgave som grundlæggende set virker.

Efter at være blevet opmuntret på den måde har jeg kigget på tredje udgave, som kom i 2009. Jeg kan huske at have været interesseret da jeg læste anmeldelser af det dengang, men så iøvrigt have glemt alt om det. Jeg er stor fan af Fantasy Flight Games, som har lavet det. De laver normalt brætspil og har da også ændret systemet til noget der indeholder en del mere pap. Det virker som et lækkert og elegant system, men jeg tror på mange måder jeg er tilfreds hvis jeg kan få lov til at rulle en terning og sammeligne den med en stat. Derfor ved jeg ikke helt om jeg er dybest set er interesseret i det. Samtidig virker det som om career systemet er yderligere beskåret, og i højere grad er blevet til et system med fremskridende trin inden for den vej man har valgt, dvs. mere class+levels-agtigt, og det er ikke umiddelbart det jeg holder af ved Warhammer.

Er der nogen der har erfaringer med de forskellige udgaver? Eller bare elsker de tossede careers lige så højt som jeg gør?

9 thoughts on “4. dec: WFRP – 25 år, tre udgaver

  1. Jeg har også været warhammerdreng siden tidernes morgen og er meget enig i din beskrivelse af de to første udgaver. Jeg prøvede en enkelt aften med 3rd edition og det fangede mig ikke, mest fordi systemet virkede så kampfokuseret. Charmen ved warhammer er for mig at settingen er så levende og genkendelig, det er kliché stablet på kliché, men det virker.
    Samtidig er der det geniale ved careers, at de hele tiden tvinger spillerne til at se fremad i fiktionen. Hvis jeg har rullet mig en tilfældig bølle karakter, så er jeg nødt til at tænke på hvad han egentlig skal ende med at være. Vil jeg fordybe mig i det kriminelle og gå efter Crime Lord eller kæmpe mig ud af sølet og blive Knight? Og hvad er det bedste, næste trin på vejen? Spillerne tager selv en retning og tænker fremad. Når man spiller D&D er man fanget på en lige linje hvor man bare skal fortsætte i samme class for ikke at miste xp.

    3rd edition har lært meget af D&Ds nyere udgaver hvor kampen er et taktisk spil med fiktion pakket omkring. Det er langt sjovere at slås i det, end bare rulle procentterninger til modstanderen løber tør for wounds. Masser af sære terninger og fler-dimensionelle resultater der skal fortolkes og fortælles. Ens valg af evner og taktikker er også masser af underholdning, specielt når man skal blive enige om hvad for en type af gruppe man har, for det påvirker spilmekanisk ens opførsel hvad man får bonus for.

    Og en lille irriterende faktor er at der er store billeder af arketypen på career pladerne. Jeg har svært ved at abstrahere og selv opfinde min egen version af Road Warden, når nu jeg kan kigge på pladen og se et karakterportræt. Det er nok bare mig der er kræsen.

    • Jeg kan forestille mig det er distraherende med billederne. I det 2. edition vi spiller er jeg protagonist, og min karakter passer meget dårligt til illustrationen. Det er helt fint, men hvis den skulle ligge foran mig på bordet kunne det genere mig en del.

      • Præcis, de er sådan set fine nok i bøgerne, hvor de giver et samlet rogues gallery af arketypiske warhammerianere til inspiration.
        Og som man kun skal konfronteres med når man skal bruge sine hårdt optjente xp. Men det er svært når man selv og de andre om bordet hele tiden får et andet billede end det man prøver at fortælle.
        Der er en del at sige om det, I can feel a blogpost coming on.

  2. Jeg synes karriererne er rigtigt fede og giver meget flavour og baggrund. Men i alle de scenarier og kampagner jeg spillede var vi altid mest eventyrere så hele det der med at skulle rollespille sig op mod en ny og federe karriere var lidt åndssvagt. For det flyttede jo fokus fra gruppen og eventyret til karakteren og dennes behov for at finde en elementalist at lære fra.

    Samtidig var det også meget fedt at man kunne være rottefænger, men som regel var nye karakterer så ringe til alt at eventyrerne blev meget kedelige. Så jeg gav altid mine spillere lov til at gå direkte videre til en advanced karriere så vi kunne komme i gang med det sjove. Og nåja, jeg taler om første ed her.

    Og personligt synes jeg det lyder fedt at det nye er fokuseret på kamp. For det er i kamp jeg gerne vil bruge regler og ikke til alt det andet der foregår i rollespil. (med mindre det er regler der er fortælletekniske, men det er WHFRP jo ikke ligefrem kendetegnet ved.)

    • Heh, sikken herlig forskel i kreativt agenda vi har her, Mads. Jeg er sikker på at det nye warhammer er lige noget for dig.
      Jeg har altid været glad for at warhammer ikke kun har været eventyr og dungeons, men at det også var udfordrende at lave andre ting og der var krav til det. For mig er kampagnerollespil bedst når det er at udforske en verden, at vise de steder og mennesker den består af. Hvis man kun ser skumle gange og baghold i skoven bliver jeg hurtigt uinteresseret. Warhammer gør konflikten mellem at være eventyrer og passe ind i verden konkret og tilstede både i fiktionen og i spilmekanikken, det synes jeg er det der gør spillet sexet.

      • Jeg er enig i at kampagner er andet end dungeons og baghold i skoven. Men jeg kunne (fordi jeg ikke kampagner længere) bare bedst lide ting der havde med gruppen at gøre. Og så synes jeg ikke det var særlig interessant at man i princippet skulle flintre rundt for at finde en læremester. Jo, på den måde at man som SL kunne bruge det som afsæt til en historie, men ellers var det mest bare en begrænsning.

      • Men helt ærligt Mads: Hvem fanden spiller WFRP og laver en elementalist? Det er et system for ludere, lommetyve og skriverkarle, ikke for fancy schmancy troldmandstyper.

      • Hvis du ville være assasin eller noget andet cool skulle du jo stadig have en læremester.

        Og jeg tror i øvrigt aldrig vi havde elementalister, men selv en battle mage skulle jo i princippet være svær at blive. Og det er også fint nok og det kan godt være jeg ville sætte mere pris på det nu, men dengang var de simple karrierer fede for deres flavour, men svære at lave meget med ift. kamp osv. fordi karaktererne døde så nemt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s