5. dec: Det sure slid som dommer

Lidt forsinket, dagens indlæg. For dem som ikke ved det, har jeg siddet i juryen, der bedømmer scenarierne på Fastaval, i en årrække. Efter Fastaval 2012 kommer det til at være fire gange på fem år. Og lad mig starte med at slå fast: Jeg elsker det. Det har været og er stadig fantastisk interessant og spændende, og efter min mening også meget vigtigt (men det er et emne til en anden god gang). Imidlertid er der også en bagside af medaljen.

Før jeg blev dommer spillede jeg meget rollespil på Fastaval. Rigtig meget. Så meget, at der sjældent gik en blok uden jeg var spiller eller spilleder. Jeg elsker at spille Fastaval-scenarier, især på Fastaval. I gamle dage var der færre scenarier der kunne spilles, hvis man kendte plottet. Det er ikke et problem i dag, hvor få scenarier har plots og hemmelige forrædere. Men når jeg har læst 30 scenarier, analyseret dem, mødtes med de andre dommere, diskuteret dem og analyseret videre, så gider jeg sådan set ikke længere at spille dem. Ikke på Fastaval i hvert fald. Der er masser af de senere års scenarier, som jeg gerne ville have mulighed for at spille i dag, men på selve Fastaval ville jeg ikke kunne fordybe mig i scenariet på den måde man skal som spiller. Derfor spiller jeg i store træk ikke rollespil på Fastaval, og det savner jeg virkelig meget. Jeg savner spændingen ved at gå ind i et lokale og ikke ane, hvad der skal ske.

Det har også en ærgeligt ekstravirkning. Jeg kender mange mennesker på Fastaval, og mange af dem kender jeg fordi jeg har spillet med dem. Da jeg startede som dommer havde jeg opbygget et stort og evigt voksende netværk af bekendtskaber på Fastaval gennem at sidde i spillokaler med folk. Det gør jeg næsten ikke mere, og derfor lærer jeg alt for få nye, seje folk at kende. Samtidig er der alt andet lige svind i den gamle garde, som jeg lærte at kende før 2008, så jeg har fornemmelsen af, at der bliver færre og færre folk jeg kender på Fastaval.

Alt i alt føler jeg at jeg kommer længere og længere væk fra at være en aktiv spiller med en stort og alsidig bekendtskabskreds, og det er kvaliteter som jeg synes har været med til at gøre mig til en god dommer. 2012 er sidste gang i denne omgang, hvor jeg regner med at være dommer, og jeg glæder mig usandsynligt meget til Fastaval 2013, til den dag hvor jeg kan gå ind i et spillokale, hilse på de andre spillere og lade mig rive med igen.

4 thoughts on “5. dec: Det sure slid som dommer

  1. Jeg kender alt for godt til det at glide ud af det sociale når man laver Fastaval. De sidste par år har jeg brugt langt størstedelen af min tid gemt inde i infoen, hvilket også er grunden til at jeg har valgt at overflytte til Café-tjans i 2012. Det er vigtigt at komme ud af hulen og være på con.

    Jeg vil egentlig gerne høre mere om dommeroplevelsen af Fastaval, det er et lidt okkult og hemmeligt hjørne af kongressen som har stor indflydelse på meget af plottet undervejs. Hvordan er arbejdet og læsningen?

  2. Anders har skrevet en rigtig god artikel om dommerarbejdet efter Fastaval 2008, men den lå RPGforum. Jeg ved Nina, har været ved at gemme artikler fra forummet, så hende vil jeg lige prikke til. Ellers kunne det jo også være Anders kunne lokkes til at lægge den op igen?😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s