13. dec: Min scenarie top 10 (6-10)

Det var en evigt tilbagevendende tråd på rpgforum. Hvad synes du er de ti fedeste scenarier nogensinde? Det er ikke nogen nem liste at lave, men fordi jeg nu har min helt egen blog synes jeg, at jeg havde lyst til at sætte mig ned og lave min lidt mere systematisk end jeg har gjort det før. Lidt om præmisserne:

-Jeg har kun medtaget scenarier jeg har læst. Der kan ligge en fantastisk spiloplevelse i bagagen, men jeg vil gerne vide at den er bakket op i det skriftlige materiale, og ikke bare var pga. en god gruppe og spilleder.

-Scenarierne er udvalgt fordi de er mine yndligsscenarier, ikke fordi jeg mener de er de bedste. Kvalitet hjælper selvfølgelig, men man skal ikke se listen som et forsøg på at opremse de ti bedste scenarier. 

-Listen repræsenterer min mening d. 13. december 2011 kl. 20.48. Jeg regner med den ville være anderledes efter et sted mellem tre dage og to måneder. Men ikke vildt meget anderledes.

10: Monstre, Simon Steen Hansen, Fastaval 2008

Monstre er ikke Simons bedste scenarie. Ret beset er det måske hans dårligste, omend det siger mere om det vanvittige nivaeu hans tre første scenarier holder end det siger om Monstre. Men scenariet emmer af uhygge, eventyr og fortælleglæde. Monstre handler om en gruppe børn i en lille by, som bliver truet af monstre i form af de voksne omkring dem. De må enten blive voksne eller gå til grunde. Eller måske er der et lille håb om at tage kampen op, men kun hvis man virkelig forstår, hvad det vil sige at være et barn. Det er et smukt lille scenarie, med nogle virkeligt stemningsfulde børnetegninger, der samtidig er integreret fuldstændigt i historien.l

9: Slavehandleren fra Ascalon, Johannes Busted Larsen, Fastaval 2010

Slavehandleren er mange ting.  Det er ren energi. Det er den barnlige glæde ved at rulle terninger. Det er nostalgien ved at komme hjem fra skole og spille rollespil med gutterne. Slavehandleren er sat i samme verden som Conan the Barbarian, og man spiller en gruppe generiske eventyrerer, der skal løse et banalt plot. Og det lyder omtrendt så uinteressant som noget, men det er det bare ikke, fordi det er så vanvittigt velformidlet. Teksten formår at fange den maniske energi Johs kan have i stemmen når han fortæller, samtidig med at der illustrationer og battle maps der fuldstændigt fanger ånden i at sidde i en kælder og gå på eventyr. Og så klæder det spillederen på til at videregive det hele til spillerne.

8: Unik, Klaus Meier Olsen, Viking-Con 2004

Alle der vil skrive minimalistiske rollespilsscenarier bør læse Unik. Det er et scenarie, hvor der kun er lige præcis det, der er brug for for at fortælle historien. I dette tilfælde historien om hvad kærlighed er, i hvert fald for Klaus i slutningen af 2004. Man spiller arketyper og positioner i et drama uden tid og sted. Kærligheden er cyklisk, den gentager sig selv, er altid dømt til undergang. Deprimerende? Ikke rigtigt, for den spirer altid igen og er altid interessant, fordi den selvom den er det samme alligevel er unik.

7: Kød, Morten Jæger, Fastaval 2003

Nogle ville nok mene jeg burde have monogami på her. På nogle måder er det mere interessant og sikkert også bedre, men jeg elsker Kød, fordi det er så åndssvagt. Man spiller kunstnere i ’80ernes København og scenariet er en tour de force gennem skiftevis dekadent natteliv og prætentiøst teater. Scenariets store gimmick er, at hver spiller får udleveret 10 siders uddrag fra teaterstykkets manuskript med spilpersonens håndskrevne noter i margenen. De tæller både som instruktion til teaterscenerne og som uddybning af rollerne. Det har taget åndssvagt meget tid, men til gengæld er det også fedt. Og så er en af spilpersonerne, Edvard Fehmerling, iøvrigt en gennemgående karakter i flere af Mortens scenarier, og måske den mest legendariske karakter i Fastavalhistorien.

6: A Day in the Life, Mikkel Bækgaard, Fastaval 2005

Selvom scenariet er opkaldt efter en sang med the Beatles skal man ikke tage fejl: Det er Suede’s the Asphalt World der er den mest direkte inspiration i scenariet. Faktisk er der stjålet en hel plotlinje fra den. Scenariet er et ensemble-drama og formentlig det ypperste af slagsen. Man spiller en række personer i London, hvis skæbner bliver flette sammen efter et biluheld og et tasketyveri. Det handler om fødsel og død, om liv og om destruktiv kærlighed. Det er smukt og tragisk på samme tid.

Det var så mange jeg gad at skrive i dag. Jeg giver en øl på Fastaval til den første der kan gætte hvad top fem er, og en ekstra til den første der kan gætte dem i den rigtige rækkefølge.

One thought on “13. dec: Min scenarie top 10 (6-10)

  1. Vild god ide med en top 10. Gode scenarie valgt dér.

    Monster er et godt scenarie, dog er der måske lidt for meget prosa😀 Den ville desværre nok ikke være på min top 10.

    Slavehandleren rocks. Hvad mener du med banalt? Der er da både en slangedæmon og en fed slavehandler med og en vulkan! Den ville heller ikke være med på min top 10, men kun fordi jeg selv har skrevet det 😀

    Unik har jeg læst, men ikke ordentligt og det var lang tid siden. Jeg tror jeg tænkte med det var meget ruc’sk – der er for fanden et afsnit der hedder Basis og et der hedder overbygning eller er det et andet af Klaus’ scenarier? Jeg bør læse op på hans scenarier for jeg kender dem simpelthen ikke godt nok og jeg tror der er meget guld gemt dér.

    Kød gav jeg karakteren “8”, da jeg spillede det på Fastaval. Du var forresten min spilleder, men den forholdsvis dårlige karakter var hverken din eller scenariets skyld, det var helt min egen – for jeg spillede virkelig virkelig dårligt og derfor kom det aldrig op og ringe for mig. Derudover har jeg aldrig fået scenariet læst. Men det år var en magisk Fastaval for mig. Tak.

    A Day in the Life er det bedste scenarie der er skrevet. Det er simpelthen min nummer 1. Det skal med i alles top 10er😀

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s