14. dec: Min scenarie top 10 (1-5)

Beklager forsinkelsen, her er de sidste fem…

5: Blodhævn, Alex Uth, Fastaval 2002

Blodhævn er slet ikke min slags scenarie. Det har alt for lange roller, det tager alt for lang tid og der sker ikke noget. Alligevel er det helt fantastisk, og det siger i virkeligheden det hele. Man spiller en nordjysk familie i mytisk vikingetid som har en blodfejde med en anden familie. Intet andet scenarie formår på samme måde at sætte en tung stemning og så bare holde den indtil man næsten ikke kan bære det mere og bare har lyst til at skrige. Men det må man ikke, for man er gået i nordjysk baglås, så man bider det bare i sig, og stemningen bliver tungere. Jeg er sjællænder og anede ikke hvad nordjysk baglås var, og jeg vil ikke forsøge at beskrive det med ord. Spil scenariet, for så forstår I det.

4: Et hjerte af guld, Sanne Harder, Fastaval 2004

Det her er et scenarie jeg elsker, fordi det opnår virkeligt meget med helt enkle midler. Det er et drama med en enkelt central intrige, der driver hele scenariet. Det handler om en lille familie – to søstre, den enes datter og den andens mand – som tager til Jylland for at holde en sidste jul med den døende bedstemoder. Desværre er det ikke en specielt harmonisk familie, og julehyggen skal nok blive spoleret inden den overhovedet kommer igang. Scenariet har ingen fancy virkemidler og intet plot som sådan, men har heller ikke brug for det. Det har fire troværdige roller og en katalysator i form af det guldhjerte scenariet er opkaldt efter.

3: Vasen, Mikkel Bækgaard, Fastaval 2010

Lad mig slå fast med det samme: Vasen er ikke et rart scenarie. Det foregår et skummelt sted i Nordjylland og handler om Hvidevaremanden og hans familie. Han har et værksted, og nogen gange er børnene med derude. En gang imellem kommer der også venner forbi, måske med en pizza eller nogle ål. Så kan det være de også får lov til at komme med ud i værkstedet. Hvad der sker derude ved jeg ikke, for man må ikke spille scener derfra eller tale om det. Mikkel har nemlig forstået, at monstret er farligst når vi ikke kan se det, men kun ane, at det nok er derude. Det er et af de mest modbydelige scenarier nogensinde, men forfalder ikke til at svælge i gruen. I stedet formår det at binde en fortælling om menneskelig ondskab sammen med en kynisk samfundskritik.

2: Tvivl, Tobias Wrigstad og Fredrik Åkerlind, Fastaval 2007

Tvivl er en nærmest perfekt kombination af form og indhold. Samtidig er det et fantastisk eksempel på, at man sagtens kan give spillerne virkelig meget magt, og stadig have en stærk forfattervision og fortælle en historie. Tvivl handler om to par. Et par skuespillere, der har krise i deres parforhold, og det par de spiller på scenen, som også har krise i deres parforhold. De to fortællinger fletter sammen undervejs og understøtter hinanden tematisk. Det er bleed, og handler på samme tid om de små og om de store ting.

1: Elevator, Sebastian Flamant, Fastaval 2002

Elevator har fået masser af kritik. Nogle siger, at det slet ikke er absurd drama, som det hævder. Andre siger, at der er en kritisk flaskehals, og de har ret. Men det ændrer ikke ved, at det er et scenarie jeg bare elsker. Det handler om fem triste skæbner, der er fanget i og omkring en elevator. Men det er også Sørgevisen om Eustache Toutseul, et trist eventyr om en ensom konge i et tårn, der holder sine undersåtter i et jerngreb. Det er vanvittigt men samtidig gribende. Det er en tour de force i neurotiske roller. Det er volapyk og symbolik i én skøn pærevælling.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s