22. dec: Fastavalminder 2003-2007

Anden del af mine Fastavalminder

2003

I året der var gået var der sket meget for mig rollespilsmæssigt. Jeg havde været på Orkon og mødt en masse mennesker, som ikke vil blive namedroppet, fordi det ikke skete på Fastaval og så havde jeg skrevet mit første scenarie til Viking-Con. Og på Fastaval spillede jeg så meget rollespil at jeg dårligt havde tid til at nå i baren. Spilleder på Dybt at Falde onsdag, Det Glade Land og Fyraften torsdag. Fyraften var rigtig godt, men jeg husker det mest fordi det blev grundlaget for mit venskab med Klaus Meier – vi spillede to gutter der hang i baren og drak sæt. Var det så fredag jeg havde en spilleder-marathon med Kød og Svanevang? Begge var fremragende scenarier, men de var også meget lange og jeg endte med at spillede i 21 timer i træk. Hvis jeg har styr på dagene var det Mænd af Ære lørdag eftermiddag og så det afsindige Fremtiden er Nu! om aftenen. Endelig Guru søndag.

Banketten husker jeg mest for at Mads Brynnum og Morten Malmros Jespersen stjal specialprisen, da den ikke blev uddelt det år. Vi er også nået op i en tid hvor der pludselig er mange mennesker jeg gerne vil namedroppe, men mange af dem kan jeg ikke huske hvornår jeg mødte første gang, og der er heller ikke plads, hvis min beretning ikke skal degenerere fuldstændigt.

2004

Efter fire år havde jeg endnu en gang taget mod til mig og indsendt en synopsis til Fastaval. Efter to succesrige Viking-Con scenarier troede Kristo og jeg på vores chancer, men vi blev desværre afvist, og det samme gjorde Klaus Meier. Så skete der noget mærkeligt Mads og Morten havde dannet en forfattergruppe til at skrive et eller andet artsy scenarie og de ville have flere folk med på projektet. På en togtur hjem fra RUC udtrykte jeg min interesse og Morten bad mig om at skrive en ansøgning. Det gjorde jeg så, og kort efter fulgte Klaus og Kristo trop. Pludselig var forfattergruppen Absurth dannet, og alt ændrede sig. Logikken sagde, at fem mennesker bragt sammen til at skrive et scenarie ikke ville virke. Men i Absurth opstod der en gruppedynamik der var meget unik, og som var med til at bygge venskaber med en overraskende hurtighed og intensitet. Andre venskaber led under det, for Absurth var fra starten følelsesladet og svært for andre at forstå.

Vi skrev vores scenarie og førte os frem på rpgforum. Vi ville høres, lægges mærke til. Vi synes selv vi var sjove og ironiske, men de fleste synes nok mest vi var nogle idioter. Men vi var blevet hørt. Folk på Fastaval jeg aldrig havde talt med havde en holdning til os, og ofte en fjendtlig attitude.

Jeg spilledte Et Hjerte af Guld, som jeg elsker, og jeg spilledte Chiaroschuro, som jeg elsker. Det sidste sammen med Klaus efter et par hurtige shots i baren. Det havde mere karakter af performance end egentlig spilledning. Jeg spillede Ligemænd, hvor 15-årige Sigurd Buch var med og blev vidne til og deltager i afsindige guy-on-guy sexscener på tid. Jeg spilledte Con med sindssyge tømmermænd og nærmest uden at have læst det. Afviklingen husker jeg mest for at Klaus bad Lene Kaaberbøl have sex med en plante.

Banketten var præget af en lidt ond stemning. Pizzabanketten var startet som et fantastisk initiativ, men på en eller anden måde var det blevet til hhv. elite- og pøbelbanket. Jeg var egentlig ligeglad med den onde stemning – Mikkel vandt Publikumsprisen og Klaus og jeg dansede under scenen mens han sang Tom Waits. Og Et Lystspil vandt en otto, og vi troede at alt vi rørte ved ville blive til guld. Palle Schmidt byttede vores effekt-otto ud med hans bipersons-otto, og det var mægtig sjovt.

2005

Efter sidste års succes troede vi, at vores scenarier skulle gå deres sejrsgang i 2005. Selv kastede jeg mig ud i et alt for artsy projekt som jeg ikke kunne gennemføre. Resultatet var dårligt og først færdigt lige op til connen.

Spiloplevelserne var for mit vedkommende temmelig jævne indtil lørdag aften. Der blev en ellers skuffende Fastaval forløst, da jeg spillede A Day in the Life med Dennis Gade Kofod som spilleder og Luisa Carbonelli, Sebastian Flamant og Brian Rasmussen som medspillere.

Socialt var Fastaval for mig præget af en stigende fornemmelse af ikke at høre til. Jeg har svært ved at vurdere hvor meget der var den reaktion jeg fik fra folk og hvor meget der var hvad jeg selv kom med af følelser og forventninger. Måske var jeg bare i limbo mellem at være almindelig, anonym deltager og så at være en del af etablissementet. I hvert fald syntes jeg baren blev mere og mere præget af irritererende, fulde mennesker, og jeg syntes altid der var for meget larm til at tale med folk.

2006

Kristo og jeg skrev sammen igen. Vi har altid haft et godt samarbejde fordi vi kan meget forskellige ting, men har glæde af hinandens evner. Scenariet var ”Den Brændende Vinds Ild”, en klar contender til værste titel i Fastaval-historien. Det var inspireret af 1001 Nats Eventyr og Pulp-genren, dvs. Indiana Jones og den slags. Det var noget med små fortællinger inde i en stor fortælling, og vi arbejdede virkelig med at integrere fiktionerne, men det kom aldrig helt til at virke. De små fortællinger var noget af det bedste rollespil vi har lavet, men rammefortællingen var flad og bandt ikke enderne sammen.

Jeg spilledte vores scenarie og Guernica, og så spillede jeg Kongemord, Ulfhednar og Højt under solen. Kongemord var en fantastisk oplevelse, Ulfhednar var solidt og Højt under solen var skuffende. Det endte med at vinde bedste scenarie, hvilket jeg ikke var – og stadig ikke er – enig i. Men jeg har stadig lidt dårlig samvittighed over, hvordan jeg fik sagt det til dommerne, især Maya Krone.

Den store oplevelse var imidlertid Guernica, som jeg spilledte. Det er den bedste spilledning jeg nogensinde har lavet, og alt gik op i en højere enhed. Ikke mindst fordi min gruppe var fantastisk, med blandt andet Tina Arbjørn og Maj Thøfner. Den jeg var mest imponeret over var imidlertid en fyr som jeg ikke kendte, og ikke husker navnet på. Han gav den gas og var kompromisløs, og det var fedt.

2007

Jeg startede Fastaval i caféen og ramte straks det mismod der havde præget det sociale for mig på de sidste par ‘valler. Så kom ham den seje spiller fra Guernica over for at sige, at han havde været vildt glad for at spille det, og havde syntes jeg var en god spilleder. Det var fantastisk bekræftende, fordi jeg pludselig oplevede at vi delte både oplevelsen og en gensidig respekt på grund af en god spiloplevelse. Jeg kan stadig ikke helt forklare det, men jeg blev sgu så opløftet af den samtale, at jeg ikke siden har følt mig udenfor på Fastaval. Som nævnt tidligere kan jeg ikke huske hvad han hed, men den mand ændrede min Fastavalhistorie. Tak!

Scenariemæssigt kørte jeg Sparta og En lærke lettede. Det blev begge fine oplevelser uden at være noget særligt. Jeg spillede Elsket og Æret, Mødregruppen og Superheroes III, som alle gav mig gode men uspektakulære oplevelser. Og så spillede jeg Tvivl og havde en fantastisk oplevelse. Tobias Wrigstad som spilleder, og et hold med Nikolai Schulz, Morten Hougaard og Lars Nyberg, som jeg vist ikke havde spillet med før. De valg vi traf undervejs i scenariet endte med at gå op i en højere enhed, og det svingede generelt.

Jeg husker denne Fastaval som meget harmonisk og opløftende. Jeg husker primært banketten for, at Kristo og Morten smurte deres Otto ind i olivenolie på scenen. Og så følte jeg mig ekstremt inspireret af både Elsket og Æret og Tvivl, og havde lyst til at gå hjem og skrive scenarier. Imidlertid præsenterede Kristo mig for Kristoffer Apollo, og jeg mindes at det det var Kristo der fik sat op at jeg skulle være med på Apollos dommerhold i 2008.

Det er sjovt at finde ud af, at mange af mine første Fastavaller står markant klarere i erindringen end dem i denne periode. Har jeg bare været mere fuld? Eller var der bare flere nye indtryk de første par år, som har brændt sig ind i erindringen. De første par år kan jeg placere, hvornår jeg lærte bestemte folk at kende, pga. bestemte begivenheder, og jeg kan generelt huske i hvilken rækkefølge jeg spillede bestemte scenarier, men det er mere eller mindre sort for mig i denne periode. Måske er det bare et tegn på, at alderen er begyndt at trykke.

Tredje kapitel kommer imorgen.

2 thoughts on “22. dec: Fastavalminder 2003-2007

  1. Hvor er det pænt af dig at nøjes med at skrive at Palle bytte vores ottoer om. Sandheden er at han bambuslede mig med en veludført switcheroo i starten af banketten. Og at jeg først opdagede det dagen efter, blot for at få resten af Absurth på nakken – good times🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s